Tilbage til billeder                    Tilbage til ferie 2005

 

 

Onsdag 29/6 2005

Vækkeuret ringede kl 7.30.

Vi havde aftalt, at ville af sted i ordentlig tid. Efter at have pakket bilen kørte vi tilbage til kroen, hvor vi blev modtaget med nylavet kaffe og morgenmad. Kl 9 var vi klar til den videre tur gennem Turo og videre langs kysten mod Cape Breton Island. Vi starte med en smule regn, som tog til da vi nærmede os Truro. Derfor kørte vi bare mere eller mindre direkte gennem byen. Heldigvis klarede det snart op og blev igen strålende sommervejr. Kort efter Turo så vi et skilt med ”Denmark 40” – Den by måtte vi da nødvendigvis besøge!! Det viste sig at byen kun bestod af nogle få huse, så vi kørte igennem uden at opdage det. Vi vendte om og fandt en meget lille by, men med et savmølle museum. Det måtte vi ind at se – det var vældig spændende at se og høre om hvordan man tidligere havde drevet et lille lokalt savværk. Desværre var der ikke rigtig nogen der viste hvor navnet ”Denmark” egentlig kom fra. En udlægning var at en mand ved navn Dan havde sat sit mærke på nogle træer i skoven – derfor var området blevet til Denmark – Leif og jeg blev dog enige om at der måtte findes en lidt mere eksotisk forklaring på navnet.

Vi fortsatte turen langs kysten fik lidt benzin (trip 201 – 43 l benzin til 42$ - ca 13.5km/liter) og senere lidt frokost i en grilbarsagtig kiosk – bestemt ikke noget særligt, men veltilberedt, og efter omstændighederne velsmagende.

Vi fortsatte ad den gamle hovedvej og kl ca 17 krydsede vi dæmningen og broen til Cape Breton. Som det første gik vi ind på turistkontoret og spurgte efter overnatning – det kunne de lige klare ”online” et værelse med 2 senge på Harbourview B&B – 65$ + skat = 74,75$, incl morgenmad.

Efter at have fået os inlogeret gik vi op i byen for at få mad – værten havde anbefalet ”Papas Pub” som ”Best Value”. Det var ikke specielt hyggeligt, men maden var rigtig god – betjeningen fin og prisen til at overkomme (33 $).

Vi havde fået opfattelsen af, at der var et supermarked lige i nærheden – det var der også, men det var i nærheden af pubben!! Så, ind i bilen, og ud at købe lidt ind – frugt, kager, nescafe, vand osv.

Tilbage på hotellet fandt Leif ud af, at der faktisk var adgang til ”nettet” via en eller andens trådløse netværk – det benyttede vi os af og fik tjekket vores mail, og sendt et lille brev hjem.

I dag har vi kørt i alt 350 km